Påfyldning (Point - prissætning)
Inspiration til prissætning ved portalsalg gennem GolfNext app'en
Konceptet bag points er meget lig, hvordan et vaskehalskort fungerer.
Kunden har nogle forskellige muligheder for optankning af sin app/ kort. Jo større beløb man vælger at tanke op for, jo mere "ekstra point" bliver der lagt på kortet. Når bilen så skal vaskes, så vælger man mellem forskellige vaske, og man bliver trukket præcist det samme antal point, som andre kunder betaler bare for den valgte vask. Forskellen er bare, at du har betalt mindre pr. point, fordi du har købt for et større beløb.
Step 1:
Det skal afklares, hvor mange forskellige spandstørrelser boldautomaten kan håndtere. De fleste kan håndtere 3 eller flere. afhængig af hvor mange betalingskanaler maskinen har.
Anbefaling ud fra erfaring fra andre klubber er at have minimum 2 men gerne 3 - 4 spandstørrelser.
- en "opvarmningskurv" med færre bolde f.eks. 20 stk., hvor prisen pr. bold er forholdsvis høj, eks. kr. 1.- pr. stk.
- en "mellemstørrelse" på eks. 40 stk. hvor prisen er kr. 0,95 pr. bold. (5%)
- en "træningskurv" med 60 bolde til kr. 0,90 pr. bold. (10%)
Prissætningen her kan sammenlignes lidt med prisen på fadøl i restauranten, da det tydeligvis kan ses på salget at de store fadøl sælger bedre end de små da literprisen er billigere, og samme effekt kan vi se på salget af bolde.
Step 2:
I skal tage stilling til, hvilke Påfyldningsprodukter I vil have til salg i GolfNext appen
Formålet med salg af produkter i appen er at opnå et mersalg samt et bedre Cashflow ved at give yderlig en rabat for større køb
Et eksempel kunne være:
- KØB 220 POINT (PRIS KR. 200.-, SPAR 10%)
- KØB 600 POINT (PRIS KR. 500.- SPAR 20%)
- KØB 1300 POINT (PRIS KR. 1.000.- SPAR 30%)
Det vil da se således ud i appen:
Efterfølgende skal der tages stilling til hvem der kan købe produktet under portalsalg. (hvilke kunder er produktet synligt for i appen)
- Ingen flueben betyder at produktet kun er synlig for administrator og kan sælges/påfyldes fra admin.
- "Alle" betyder at det kan købes af alle som har appen
- "Union Members" alle bestyrelsesmedlemmer kan købe produktet (bruges kun i Norge)
- "Club Members" betyder at alle jeres medlemmer kan købe produktet.
- "Medlems grupper" betyder at du kan oprette grupper hvor specielle spillere, sponsorer, juniorer mv. og tilbyde special tilbud til dem.
Step 3.
Hvilke typer special boldkort skal I have: (Ved alle nedennævnte forslag bliver der sat en gyldighedsdato)
- Er der nogen, der skal have helt frie bolde?
- Er der nogen, der skal have helt frie bolde, dog med en begrænsning på, at man med boldkortet kun kan bruge X-points inden for Y-minutter. På den måde gør I boldkortet personligt, så der ikke kan deles bolde ud til alle på rangen.
- Er der nogen, der skal have en bonus på X-Points. Nogle klubber giver f.eks. 500 Points i bonus hvert år til sine medlemmer. Hvis de bruger mere end de 500 Points, så må de selv påfylde for resten. Vores system vil altid bruge bonus points før de almindelige Points.
For alle ovenstående løsninger er det gældende, at vi kan importere en Excel/CSV-fil fra f.eks. GolfBox, hvorefter der i løbet af kort tid er udsendt en e-mail til alle på listen, at de nu har fået deres bonus eller virtuelle boldkort.
Tak fordi du læste med – du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, forslag eller generel feedback.