Gå til indhold
Dansk - Danmark
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Fejlsøgning på driving range boldmaskine

Hvis boldmaskinen ikke fungerer, kan du bruge denne guide til at hjælpe med hurtigt at konstatere, hvor fejlen ligger.

1. Skærmen i betalingsterminalen er sort

  1. Kontroller om der er strøm til betalingsterminalen. Blinker blå lampe?
  2. tag strømstikket ud af betalingsterminalen, vent 5 sekunder og tilslut igen. Genstart af terminalen tager ca. 2 minutter.
  3. hjælper dette ikke, så kontroller om der er strøm til modem (Teltonika - grønne lamper i siden) og relæ (GolfNext - rød lampe på oversiden)
  4. er der strøm til en eller flere af de andre enheder men ikke til betalingsterminalen, kan der være en dårlig forbindelse i kabelsættet. Følg strømkablet fra betalingsterminalen til relæet (GolfNext) - her samles 3 12V strømkabler i et enkelt stik. Er der dårlig forbindelse her kan du enten bestille et nyt kabelsæt fra GolfNext, eller klippe ledningerne fri og samle disse igen i det grønne stik i relæet (det grønne stik kan tages ud af relæet for nemmere håndtering.
 

2. Betalingsterminalen skriver 'ingen internetforbindelse' ( konstant / regelmæssigt )

  1. Kontroller at grå eller sort LAN kabel bag i betalingsterminalen er klikket på plads.
  2. at LAN kabel fra betalingsterminalen er tilsluttet modemmet (Teltonika) i modsatte ende, i stikket 'LAN'
  3. at der er strøm til modemmet (Små grønne LED lamper i siden på modemmet er tændt)
  4. at kablet med internetforbindelse er tilsluttet i 'WAN' stik i modem, og at der er internetforbindelse via dette kabel. (Dette kan kontrolleres ved at tage stikke ud af 'WAN' stikket i modemmet og sætte dette direkte i det venstre LAN stik i betalingsterminalen. Hvis der er internetforbindelse bør betalingsterminalen opdage dette i løbet af ca. 30 sekunder.
  5. Er der intet internetkabel til modemmet, kører systemet alene på mobilt internet. Dette er designet alene som en backupløsning, og anbefales ikke som primær internetforbindelse. SIM kortet i modemmet understøtter de fleste teleselskaber, og vælger altid det netværk med den bedste dækning i området. Undersøg muligheden for at sætte et Wireless bridge system op mellem klubhus og driving range, da dette er markant bedre end mobilt netværk. Er dette ikke muligt så undersøg muligheden for at sætte en kraftigere og/eller bedre placeret mobilantenne op, og forbind denne til Teltonika modemmet. Kontakt evt. support@golfnext.eu for yderligere information og vejledning.
      
 

3. Alt ser normalt ud, men der kommer ingen bolde

  1. Kan du høre at automaten starter, når du forsøger at trække bolde?
    1. Ja, jeg kan høre at automaten starter, men der kommer ingen bolde
      1. automaten kan være tom for bolde
      2. der kan være bolde der blokerer maskinen
    2. Nej, automaten lyder ikke til at blive aktiveret
      1. kontroller om der kommer bolde når du bruger evt. poletindkast eller manuel knap
        1. kommer der bolde - er fejlen sandsynligvis i GolfNext systemet, gå til punkt II
        2. kommer der ingen bolde - er fejlen sandynligvis ikke i GolfNext systemet, men derimod i boldautomaten. Kontakt din leverandør af boldautomat.
  2. Kommer der fejl på skærmen, når du forsøger at trække bolde?
    1. Ja, der kommer en fejl på skærmen
      1. er der saldo på kontoen eller koden du forsøger at anvende?
      2. er der antal bolde og priser på alle kurvstørrelser i systemet? Tjek administrationen under Driving Range > Priser
      3. er ovenstående tjekket så kontakt GolfNext support, og oplys fejlen du ser på skærmen
    2. Nej, det ser normalt ud på skærmen, men der kommer ingen bolde
      1. kontroller at der er strøm til relæet (GolfNext - rød lampe på oversiden)
        1. Ja, der er en rød lampe der lyser - gå til næste punkt
        2. Nej, der er intet lys i relæet
          1. Der er sandsynligvis en dårlig forbindelse. Tjek forbindelserne i det lille grønne stik der går til relæet - her samles 3 x 12V ledninger i ét samlet sitk.
          2. Er der dårlig forbindelse her kan du enten bestille et nyt kabelsæt fra GolfNext, eller klippe ledningerne fri og samle disse igen i det grønne stik i relæet (det grønne stik kan tages ud af relæet for nemmere håndtering.
      2. blinker lamperne 1,2,3,4 på oversiden af relæet når du trækker bolde via betalingsterminalen, og kan du høre et svagt 'klik'?
        1. Ja, relæet blinker og klikker
          1. kontroller at ledningerne fra relæet til boldmaskinen er uden skader og dårlige samlinger
          2. genstart boldmaskinen
          3. hjælper dette ikke, er det sandsynligvis boldmaskinen der har en fejl, og ikke GolfNext systemet. Kontakt din leverandør af boldmaskinen.
        2. Nej, der sker ingenting
          1. kontroller forbindelsen på det blå LAN kabel der går fra relæet til betalingsterminalen. Er kablet intakt? Klikker det på plads i begge ender? Er det grå stik mellem det blå LAN kabel og relæet skruet fast?
 

4. Automaten stopper ikke med at dispensere bolde før vi slukker for maskinen

  1. Dette skyldes oftest 
    1. En defekt eller beskidt sensor ved boldudkastet - rens eller skift sensoren på boldautomaten
    2. Et defekt relæ på boldautomat hovedkortet - kortet udskiftes (kontakt din lokale leverandør af boldautomat)
    3. Et defekt GolfNext relæ (Grøn boks bag lågen) Funktionen af dette kan testes ved at LED 1/2/3 eller 4 blinker, og der høres samtidig et klik, når du dispenser bolde fra betalingsterminalen.  

 

Tak fordi du læste med – du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, forslag eller generel feedback.